Vurdering af brugt bil

Mange bilejere er interesserede i at få svar på særligt ét spørgsmål: Hvad er min bil værd? Hvis du er en af dem, så læs med her, hvor vi har samlet de vigtigste informationer omkring vurdering af bil.

Der er mange forhold, som har indflydelse på, hvor meget du kan få for din brugte bil. Hvor velholdt er den? Hvor mange kilometer har den kørt? Indeholder den tilkøbt udstyr, som er mange penge værd? Hvilket mærke og model er der tale om? Hvor gammel er den?

Med hensyn til alder gælder det, at biler under fem år er langt mere efterspurgte end biler, der er ældre end 5 år. Den høje efterspørgsel på nyere brugte biler betyder, at de kan sælges til en forholdsvis høj pris. Det kan sågar være en fordel for dig at udskifte din brugte bil med en ny, fordi både bilafgifterne og finansieringsrenterne er så lave, at du for omtrent samme månedlige beløb kan køre rundt i en spritny bil. Det er da ikke så dårligt, vel?

Beregn prisen på din brugte bil

Efterhånden findes der ganske mange beregnere på nettet, som ved indtastning af dit nummerplade-nummer kan give dig en pris på din bil. Det vil dog kun være en cirkapris, fordi beregneren naturligvis ikke tager højde for tilkøbt udstyr, eventuelle skrammer og antal kørte kilometer. Hvis du vil have en mere præcis bil vurdering, er du derfor nødt til at kontakte en bilforhandler. I mange tilfælde vil forhandleren være villig til indgå i en byttehandel med dig, hvor du afleverer din brugte bil og betaler differencen mellem denne og din nye bil.